Guide: Dette skal du opleve i Odense

0 Comments

Guide: Dette skal du opleve i Odense

Odense er Danmarks tredje største by, men man kan helt klart argumentere godt for at Odense er Danmarks hyggeligste by. Der er massere at se og opleve i Odense, og man kan hurtigt få et par dage til at gå i byen. Vi har lavet en guide til dig, som ønsker at besøge Odense.

Odense er den største by på Fyn, og vel nok det man kan kalde for Fyns hovedstad. Odense har tilmed også et stort studiemiljø, da en stor del af Syddansk Universitet holder til i byen. Det er altså med andre ord en by i rivende udvikling.

Dette skal du opleve i Odense

  • Odense Havnebad: Sommeren er ovre os, og det er derfor oplagt at besøge Odense Havnebad, der har lokation på Odenses hyggelige havn. Her kan man med fordel tage en morgen dukkert eller bruge dagens varmeste timer på at blive afkølet. Det er i øvrigt en genial måde at få motion på. I øvrigt er havebadet gratis at benytte. Ikke dårligt, hva?
  • C. Andersens hus: Man kan næsten ikke besøge den fynske hovedstad uden at lægge vejen forbi H.C. Andersens hjem. I dag er huset omdannet til et hyggeligt og informativt museum, hvor man kan bruge mange, gode timer. I slut juni 2021 åbnede det nye H.C. Andersens museum, hvor du kan forvente oplevelser i verdensklasse. Dette museum har fået Odense på listen – en top-100 – over mest interessante byer på VERDENS PLAN. Ja, du hørte rigtigt. Desuden har du mulighed for at nyde godt af det dejlige mad, som også kan købes på museet. Afgjort et besøg værd!
  • Storms Pakhus: Ikke langt fra Odense Havnebad findes Storms Pakhus. Storms Pakhus er et madmekka, hvor du kan smage på specialiteter fra hele verden. Et moderne streetfood i fede lokaler, hvor man sagtens kan spendere en formiddag eller aften. Priserne er ganske retfærdige og man behøver nødvendigvis ikke at købe sig fattig. Her bliver man både glad og mæt.
  • Brands klædefabrik: Er byens centrale kulturfabrik, hvor man kan se forskellige udstillinger og møde andre kulturelle og spændende tiltag og indspark. Der er desuden både butikker, spisesteder og forskellige kulturelle tilbud, man kan nyde godt af. Et dejligt sted!
  • Munke Mose: Er byens park. Her kan man både nyde solskin, tage en tur i vandcyklerne eller drikke kaffe og spise is på de nærliggende cafeer, der har udsigt til åen. Der findes desuden en legeplads til børnene. Et skønt og grønt sted.

 

Du bør altid undersøge, hvad der sker i Odense – byen har altid et hav af gratis, kulturelle og spændende arrangementer, der samler byen. Det er aldrig kedeligt i den fynske hovedstad, Odense. Den dejligste by!

 

Related Posts