Sådan vælger du den rigtige seng

0 Comments

Når du skal vælge en ny seng til soveværelset, så er det vigtigt, at du gør dig de rigtige overvejelser.

Det handler ikke kun om sengens udseende, men blandt andet også hvordan din krop er bygget. Hvis du vil vide, hvordan du vælger den helt rigtige seng til dig, så vil vi tage dig igennem nogle af de overvejelser, som er vigtige, når du står i butikken og skal vælge. Hvis du vil vide mere, så læs med herunder.

Du sover ikke med tøj på

Når du står i butikken og skal prøve de forskellige senge, så skal du huske, at du ikke sover med sko og overtøj på. Hvis du har taget en masse tøj på, når du skal ud at prøve senge, så husk, at du ikke har den samme bevægelighed, som når du normalt ligger i sengen.

Din soveposition

Måden du ligger på, når du sover, har også betydning for dit valg af seng. Du vil højst sandsynligt prøve sengene ved at lægge dig på ryggen. Det er dog sjældent, at vi sover på ryggen hele natten.

Prøv derfor at lægge dig i forskellige stillinger, når du prøver sengen, så du får et ordentligt indtryk af sengen.

Din anatomi

Når du har overtøj på, kan det være svært at se, om sengen støtter din krop godt nok. Formålet med en seng er, at den skal støtte din ryg og nakke, så du ligger så lige som muligt. Hvis din krop ikke får den nødvendige støtte, så risikerer du at få smerter i din ryg og nakke.

Det er derfor vigtigt, at du får en madras, der kan støtte din krop.

Læg dig rigtigt på madrassen

Hvis du vil være sikker på, at du ligger ordentligt på madrassen, så kan det være en god ide at få din kæreste eller en anden person, som du kender godt, med dig ud, når du skal prøve senge. Det kan godt blive pinligt at bede ekspedienten om at tjekke.

Når du synes, at du ligger godt, så skal din hjælper stikke en flad hånd under lænden på dig. Det skal kunne lade sig gøre uden for meget modstand. Dermed ved du, om madrassen støtter din krop korrekt.

Din vægt

Når du skal vælge fastheden af din madras, så afhænger det faktisk af din vægt. Bliv ikke fornærmet, når ekspedienten spørger ind til din vægt. Det er kun for dit bedste, og hvis der ikke er styr på det, så kan det blive katastrofalt for din krop.

Vær derfor ærlig omkring din vægt, når ekspedienten spørger.

Dine præferencer

Du har sikkert også nogle præferencer til udseendet af din seng. Dette skal du blot gøre ekspedienten opmærksom på, så I kan finde den rigtige seng.

Related Posts