Udendørs skydning kan være koldt men sjovt

0 Comments

Uanset om det er vinter eller sommer, så kan du være udenfor, når du gerne vil skyde med din luftpistol.

Det er dog muligvis mest underholdende om sommeren, når det er lidt varmere.

Dermed ikke sagt, at du ikke kan skyde udenfor, når vinteren banker på. Det kan du nemlig sagtens. Du skal bare lige tænke dig om og gøre det godt for dig selv.

Så hvordan kan du holde varmen?

Hold varmen udenfor

Det giver nok lidt sig selv – Du skal have godt med tøj på, så du holder varmen.

Du kan med fordel kigge på:

  • En hue til at holde hovedet varmt.
  • Handsker – dog ikke for tykke, da du skal kunne skyde.
  • En trøje til under jakken.
  • En god solid jakke.
  • Støvler, eller nogle ekstra tykke strømper og sko.
  • Få dækket halsen, så den ikke er fri til den kolde vind.

Det er i øvrigt en god idé at du er udhvilet, når du begiver dig ud for at skyde. Du kan nemlig komme til at fryse mere, hvis du er træt.

Mad og drikke: Du kan også med fordel tage noget varmt at drikke med. Anskaf en termokande, som du kan have din varme drikke i. Så kan du snuppe en tår, når kulden bider lidt ekstra.

Bevæg dig: Du skal ikke bare stå stille hele tiden. Det er bedre at du får noget bevægelse i kroppen. Så kommer blodet nemlig rundt i kroppen og varmer dig op.

Hvis du alligevel får kolde fingre, så sving med armene, så blodet hurtigere kommer ud til fingrene. Det kan måske godt se lidt fjollet ud, men du kan glæde dig, når varmen vender tilbage til dine stive fingre.

Medbring evt. et underlag, hvis du har brug for at sidde ned. Så sidder du ikke direkte på den kolde jord.

Nu er du faktisk klar til at gå i gang med at skyde med luftpistol udenfor om vinteren.

Få varmen igen indenfor efter skydning

Nu har du været ude for at have det sjovt. Nu skal du tilbage for at få varmen godt og grundigt.

Du kan lige så godt gøre det hyggeligt og bekvemt for dig selv.

  • Snup noget varm kakao (eller anden varm drikke).
  • Få noget mad at spise, da det sætter gang i kroppen.
  • Tag et varmt bad.
  • Hold fødderne isoleret fra det kolde gulv med fodtøj (medmindre du har gulvvarmen tændt).
  • Pas på områder der trækker.
  • Smid dig på sofaen med et tæppe omkring dig.

For at være sikker på at du har et varmt hjem, så sørg for ikke at tildække dine radiatorer.

Hvis du er blevet våd, så kom af med det våde tøj og skift til noget tørt. Få tørret dit tøj og fodtøj så det er tørt og varmt til du skal ud igen.

Du kan også med fordel trække gardiner og persienner for, når det bliver aften.

 

Related Posts