December nærmer sig: Spark julen i gang med en tur på julemarked

0 Comments

Nu er det atter den tid på året: Julemåneden nærmer sig med hastige skridt, og mange drømmer om at fyre op for julestemningen med et besøg på et eller flere julemarkeder rundt omkring. 

Her kan man hurtigt komme i tanker om de legendariske tyske julemarkeder, fx i Flensburg eller Lübeck, som allerede fra slutningen af november byder velkommen med stemningsfuld udsmykning, musik og lækre julespecialiteter til maven og ganen. Lad dig friste af et glas varm og krydret glühwein suppleret med lidt bagværk, fx den traditionelle julekage christrollen af gærdej med mandler og rosiner, eller lebkuchen, som er krydrede honningkager med nødder og glasurpynt. Er man gammelsulten, kan ethvert tysk julemarked med garanti byde på varianter af bratwurst med kartoffelsalat. 

De nordtyske byer kan fint nås på en dagstur fra de fleste steder i Danmark, men måske har man lyst til at sætte en hel weekend af? Uanset hvad kan det være fristende at vælge at overlade kørslen til et busselskab, så turen bliver ekstra afslappende fra start til slut. Busrejser er en tryg og fleksibel transportform, og vælger man at rejse med VIKINGBUS får man noget af markedets mest moderne udstyr og busser, som er godkendt efter alle sikkerheds- og miljøregler. VIKINGBUS er blevet landsdækkende, efter at selskabet har fusioneret med en større gruppe operatører og er nu landets største busselskab. Dermed er der endnu bedre muligheder for at arrangere skræddersyede busrejser præcis til kundens behov. 

Er man på udkig efter juleoplevelser i København, er der efterhånden et større udvalg af julemarkeder af forskellig slags. Hvis man ikke bor i hovedstaden, så er det selvfølgelig muligt at tage med bus til København, så man kan læne sig tilbage, slappe helt af og nyde turen fra A til B. På den måde er man frisk ved ankomsten og klar til at kaste sig ud i de mange oplevelser, som et julepyntet København lokker med.  Vi giver tips og information om nogle af dem lige her:

Jul i Tivoli – Den smukke gamle have er overdådigt julepyntet og alligevel hyggelig, så der er nærmest garanti for julestemning. Masser af julelys, duft af brændte mandler og gløgg, samt julepyntede boder og butikker med et væld af gaveideer og julepynt lokker, og desuden kan man naturligvis boltre sig i Tivolis forlystelser, som er åbne i juletiden. Tivoli holder juleåbent fra 18. november til 31. december.

Højbro Plads – Her er der lagt op til international julestemning! Gæster fra nær og fjern besøger det flot pyntede marked på Højbro Plads, som ud over boder gør meget ud af udsmykningen med pyntede juletræer, rensdyr og julemandens kane. Der er julemarked på Højbro Plads fra 4. november til 21. december.

Nørrebrohallen – Flids Julemarked kan prale med hele 100 forskellige boder, der især byder på originalt håndværk og design. Flid er en sammenslutning af kreative kunstnere, designere og kunsthåndværkere, som igen i år afholder det stærkt populære julemarked, der løber af stablen over en weekend i december. Du kan finde alt fra tekstiler, smykker, keramik og design i træ til fotokunst og belysningsdesign, hvor bæredygtigt design er et vigtigt grundlag. Flid Julemarked i Nørrebrohallen afholdes 9. – 11. december.

Christiania – Magisk og kreativt julemarked. Siden 1970’erne har Julemarkedet på Christiania være en fast tradition. Den Grå Hal er stedet for det ikoniske julemarked, hvor man kan finde et bredt udvalg af unikke og kreative julerier, pynt, kunst og lækker mad. Desuden byder Christiania på juleshow for de mindre børn og et udvalg af julekoncerter rundt omkring i Stadens fine gamle bygninger. Julemarkedet på Christiania har åbent fra 9. – 20. december.

 

Related Posts