Pasning af eksotiske dyr i ferien

0 Comments

Der er mange forberedelser, der skal gøres, før du kan tage på ferie og glemme hverdagens trummerum. Et af tjekpunkterne er pasning af kæledyrene.

Hvis du har hund eller kat, er det som regel nemt at løse. Typisk kan de passes hos bekendte eller komme på ferie i en kennel eller et pensionat. Lidt mere besværligt bliver det, hvis der er tale om terrarie-dyr som f.eks. krybdyr eller andre eksotiske specialiteter. Ofte er det nødvendigt, at terrarier og udstyr bliver stående på din bopæl, og du har brug for en ”ekspert”, der kan komme forbi og tage vare på dyrene.

(Husk, at der iflg. dyreværnsloven er krav om, at dyrene tilses dagligt.)

Husk at bestille foder hjem til ferie-perioden

En af de vigtigste forberedelser du skal gøre, er at bestille foder hjem, så der er nok til hele ferie-perioden. Der er ingen grund til, at din pasnings-assistent skal stå med den slags bøvl oveni den generelle pasning.

En del terrarie-dyr skal have levende insekter i kosten, og det er nok særligt her, forberedelserne kan give lidt udfordring.

Først og fremmest skal du have bestilt foder-insekter hjem, som kan holde sig længst muligt. Et godt sted at købe insekter er https://insektorama.dk/, hvor kvalitet og holdbarhed ligger noget over gennemsnittet. Det hænger blandt andet sammen med, at insekterne er produceret i Danmark, og derfor har en meget kort rejsetid.

Til forskel herfra er de fleste foderdyr i handlen nemlig importerede, og kan i nogle tilfælde være mere døde end levende, allerede når man får dem hjem.

Gå efter de nemmeste foderdyr

Hvis du er god ved dine hobbydyr, husker du sikkert at fodre dem varieret med mange forskellige arter af insekter. Det er både sundt og stimulerende.

Men når det nu er ferie, og en fremmed skal stå for pasningen, kan du godt gå lidt på kompromis. Insekter som eksempelvis fårekyllinger og græshopper er jo som bekendt en smule svære at håndtere – særligt for den uøvede.

Derfor kan det være en ide at gå efter de foderinsekter, der er nemmest at håndtere. Det kunne for eksempel være dubia-kakerlakker, som også er virkelig sundt foder.

Andre muligheder er larver som melorme og zophobaslarver, som også er supernemme at passe og håndtere.

Lav en god vejledning

Med mindre du er så heldig, at din feriepasser i forvejen ved alt om pasning af dyr og insekter, kan det være en god ide at lave en lille vejledning. Og det gælder da særligt, hvis du er længe væk.

På den måde kan feriepasseren gå til arbejdet med en vis ro i maven, og du slipper nok også for at blive kimet ned med diverse spørgsmål. Med andre ord: win/win

Rigtig god ferie

Tilbage er der næsten kun at ønske dig (og dine dyr) en rigtig god ferie. Husk i øvrigt, at du som dyreelsker kan få en masse nye indtryk, hvis din ferie går til udlandet. Sæt god tid af til naturoplevelser, og nyd den anderledes fauna og de spændende lokale dyrearter.

 

 

Related Posts