Nu varer det forhåbentligt ikke længe før at vi alle kan få lov at rejse igen. Corona er efterhånden ved at slippe sit stærke greb rundt om i verden. Især nu hvor flere og flere bliver vaccineret. Men derfor er der stadig et par ting du bør være opmærksom på, når nu du skal til at rejse igen efter denne ufrivillige pause.
Der kommer fart på!
Først og fremmest er der ingen tvivl om at danskerne har penge på lommen. Det betyder, at når der først åbnes op for rejser igen, vil der være enormt meget rift om dem. Folk har ikke kunnet komme “rigtigt” til udlandet i både 2020 og 2021. Derfor vil det være forventeligt at der kommer lidt prisstigninger på rejserne, samt at meget kommer til at være booket fuldt ud. Med andre ord – der kommer til at være mange mennesker i flyveren og på hotellet!
Lav en To-Do
For at beholde overblikket, kan det være en god idé at lave en to-do inden afrejse. Står man først i lufthavnen og skal tjekke om man har husket det ene og det andet, går det hurtigt op i hat og briller. Hav derfor i god tid tjek på hvor meget tøj du skal have med, hvor dit pas ligger, får printet billetterne så du har dem fysisk også. Du kan eventuelt også printe din to-do liste og hænge på køleskabet samtidigt. Jeg vil anbefale at bruge en kopibutik til det – det er overraskende billigt at få printet. Især i sort/hvid. Jeg anbefaler CopyShop.dk i Odense. Og selv hvis du ikke lige bor i Odense, kan de bare sende det til dig.
Travel Light
Der er mange der pakker fuldstændigt åndsvagt meget til selv relativt korte ferier. Der er helt unødvendigt. Du behøver ikke 10 t-shirts til 7 dage. Og du behøver slet ikke at tage shampoo, tandpasta, tandbørste og den slags med. Køb hvad du skal bruge, når du er fremme – det er derfor der er butikker.
Håndklæder kan du også roligt lade ligge derhjemme. Uanset om du skal til hotel eller har lejet en lejlighed via AirBnB så er der altid håndklæder og den slags. Og selv hvis der ikke er – så køb det da dernede. Det er meget billigere og mindre besværligt, end at skulle have det med som bagage.
Bestil i god tid
Hvis det er muligt, så bestil din ferie i så god tid som muligt. Der kan være mange penge at spare, ved at bestille minimum et halvt år i forvejen. Det kan selvfølgelig være svært at planlægge efter. Og kan man overhovedet få fri på det tidspunkt? – Men husk at rejseforsikringer, som dækker hvis man ikke kan komme afsted også er blevet enormt billige i dag. Navnligt fordi at folk jo meget sjældent gør brug af dem.