Sådan sparer du penge på at rejse

0 Comments

Når man skal rejse, kan det hurtigt løbe op i rigtig mange penge. Derfor er det en god idé at sætte sig ind i, hvordan man kan spare penge. Det nytter ikke noget, at man lærer disse tips og tricks, når man allerede er rejst. Dette skyldes, at mange af pengene, du kan spare, er før selve rejsen.

 

Før du går i gang med at planlægge din ferie, kan du overveje, om du ikke kan tage ferie på et utraditionelt tidspunkt. Tager du på ferie midt i sommerferien, vil det betyde, at du har sværere ved at få ferie fra arbejde, og din rejse bliver generelt meget dyrere. Flytter du din ferie blot få uger, kan du allerede spare mange penge. Vælger du at rykke din ferie uden for højsæsonen, er der endnu flere penge at spare på din rejse.

 

Når datoerne er fastsat, kan du begynde at kigge efter flybilletter og hoteller. Dette kan du gøre på mange forskellige hjemmesider. De fleste bruger de populære hjemmesider og bestiller der – men de færreste ved, at det oftest er billigere at booke hoteller direkte hos hotellerne. Grunden til dette er, at hotellerne skal betale relativt høje gebyrer til hjemmesiderne. Vælger du derfor at gå direkte til hotellet, kan du nemt spare 10 procent. Skal du af med 20.000 kroner for et hotelophold, kan du spare 2.000 kroner og have en meget lækker middag.

 

Du kan også overveje, om du ikke vil være fleksibel omkring datoerne. Dette gør, at du kan snuppe de helt billige flybilletter på dage, hvor andre folk ikke rejser så meget. Prisforskellen er kæmpestor, og der er rigtig mange procenter at spare her.

 

En af dine store udgifter kommer til at være “at bruge penge”. Hvad mener vi med det? Ja, det er jo ikke uden gebyrer at handle med dit kreditkort i udlandet – specielt hvis du skal hæve penge. Du kan nemt komme til at betale hele 3% oven i beløbet, når det bliver konverteret til kroner. For at spare penge på dette punkt, kan du overveje at veksle valuta før du rejser. Alternativt kan du overveje at købe Bitcoins, som flere og flere sælgere i udlandet begynder at modtage. Du køber altså en kryptovaluta for danske kroner, som du kan bruge igennem din Bitcoin wallet til at handle online eller fysisk i udlandet. På denne måde behøver du ikke at veksle fra den ene valuta til den anden, hver gang du skal til et andet land.

 

Med disse få tips og tricks kan du spare mange penge på dine ferier og rejser. Hvis du har flere, som ikke er med i denne liste, kan du skrive en kommentar i kommentarerne under denne artikel – så kigger vi på det.

Related Posts

Air force 1, 5

0 Comments

Med sko kan du betræde alle verdens hjørne. Fra nord…