Tip 1 — Før du rejser
Rødderne i dine krukker, skal have muligheden for at vokse, det få de nemmest hvis jorden ikke er klæg, men der er godt med ilt og plads til at vokse. Det kan du gøre med Perlite, som er supergodt til formålet.
En anden mulighed er at bruge kokosjord, det er et miljø venligt alternativ til spagnum og det lufter jorden så dine planter få gode muligheder for at klare ferien på egen hånd.
Nogle havefolk blander et produkt, der hedder “Cristal soil” i deres krukkejord. Det er et naturprodukt, som er lidt geleagtigt. Det har en fantastisk egenskab, da det kan holde på vandet og planterne tager så selv hvad de skal bruge. Dette kan nok kun sikre dine planter hvis det er en miniferie du skal på.
Tip 2 – Valg af havekrukke.
Når du har krukker, skaber du en lille verden nede i din krukke. Det er i den verden dine planter skal leve og få næring. Det kan derfor være en ide at sikre masser af plads i dine havekrukker.
Hvis du vil hjælpe dine planter, kan du med fordel forbedre deres verden! DU kan købe store havekrukker, som du kan gennemvande inden du tager afsted. Hvis der er en stor volumen af jord i dine krukker, holder de på næring og vand meget længere
TIP 3 – Sådan redder du dine visne planter.
Er du lige kommet hjem fra ferie og alle dine planter er visne! Jorden i krukkerne er revnet og knastør. Du skal ikke smide dem på komposten, de kan måske stadig reddes.
Hvis du efter din ferie møder sådan et syn, skal du, skal du fylde din trillebøre eller en anden balje med vand, herefter sætter du dine krukker direkte op i vandet, det er altså hele krukken der skal under vand. Her skal den stå og trække vand i mindst 20 minutter. Eller indtil alt jorden igen er gennemvåd. Husk hvis der ikke er hul i bunden af dine krukker, skal du have planten og jordklumpen op af krukken.
Nu kan du tage din krukke og plante op fra vandet, hvor den kan stå og dryppe lidt af. Herefter er det vigtigt at den ikke står direkte mod syd. Du skal finde et sted med skygge og ikke alt for varmt. Nu har du gode muligheder for at din plante vil lave nye skud og igen kan blive smuk. Der skal være sket noget inden for de første par uger, ellers må du i plantecenterret for at købe nye blomster